Spring til indhold

Irankrigen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed
Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.
Irankrigen

Dato 28. februar 2026
Sted Iran
Parter
 Israel
 USA 		 Iran
Ledere
Benjamin Netanyahu
Donald Trump 		Ali Khamenei*
Mojtaba Khamenei**
Masoud Pezeshkian***
Tab
201 døde[1][skal opdateres]
747 sårede[1][skal opdateres]
*=Irans øverste leder til 28.02.26
**=Irans øverste leder fra 08.03.26
***=Irans præsident

Irankrigen er en militær konflikt, som brød ud 28. februar 2026, da Israel og USA angreb Iran. Israel betegnede angrebet som "forebyggende",[2] og har navngivet militæroperationen "Brølende Løve", som opfølgning på den forrige sommers angreb "Opstigende Løve".[3] I forbindelse med angrebet er blandt andre Irans øverste leder ayatollah Ali Khamenei, stabschefen for det iranske militær, Abdolrahim Mousavi (en), forsvarsminister Aziz Nasirzadeh (en), sikkerhedsrådgiver Ali Shamkhani (en) og chefen for Irans Revolutionsgarde, Mohammad Pakpour (en), blevet dræbt.[4]

Pr. 10. april 2026 var flere end 3000 mennesker blevet dræbt efter fem ugers krig.[5]

Irans reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Allerede tidligt i krigen blev Hormuzstrædet lukket for tankskibe, og er det fortsat (pr. 30. marts 2026).[6]

Ifølge det iranske undervisningsmisterium har angrebet ramt en pigeskole (28. februar), hvor 53 personer har mistet livet.[7] Iran har efterfølgende angrebet amerikanske militærbaser i Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater, Qatar og Bahrain. Qatars luftforsvar har afværget et missil.[8] Irans udenrigsmister Abbas Araghchi (en) fordømmer angrebet som han kalder "ulovligt".[9][10] Araghchi lover desuden, at "Iran vil slå hårdt igen".[10]

Landets præsident udtaler, at "drabet på den højeste politiske autoritet i Den Islamiske Republik Iran og en fremtrædende leder af shiaislam verden over (...) opfattes som en åben krigserklæring mod muslimer, og især mod shiamuslimer overalt i verden", og "at hævne Khameneis død er vores pligt". Desuden at "Den Islamiske Republik Iran anser det for sin legitime pligt og ret at hævne gerningsmændene og bagmændene bag denne historiske forbrydelse".[11]

USA's rolle

[redigér | rediger kildetekst]
Citat Amerikanerne skal vide, at hvis de indleder en krig, vil det denne gang blive en regional krig Citat
Ali Khamenei

Angrebet sker i samarbejde med USA, der gør det for "at forsvare det amerikanske folk" og at man vil "tilintetgøre Irans flåde".[2] USA kalder operationen for "Operation Epic Fury".[12] Den amerikanske præsident Donald Trump har delt en video på Truth Social, hvor han siger, at "vores mål er at beskytte det amerikanske folk ved at fjerne umiddelbare trusler fra det iranske regime".[3] Det amerikanske angreb kom efter gentagne trusler fra Trump om, at han ville angribe Iran.[3] I første omgang kædede Trump truslerne sammen med et krav om at myndighederne skulle stoppe deres overgreb mod demonstranter, der protesterede mod styret. Efterfølgende handlede det om en aftale om Irans atomprogram.[3] Trump kalder Iran for "verdens største statssponsor for terror" og hævder, at styret har dræbt titusinder af sine landsmænd under protesterne.[3]

Forspil

[redigér | rediger kildetekst]

Op til angrebet havde USA sendt hangarskibet USS Abraham Lincoln (en) og tre destroyere til havet syd for Iran, hvor der i forvejen var tre andre destroyere.[13] Der forventes også, at der er atomdrevne ubåde i samme hav, som kan beskyde Irans Revolutionsgarde med tomahawkmissiler.[13]

Det vurderes, at USA ikke har fået lov til at benytte sine militære kapaciteter, som de har i de nærliggende arabiske lande.[13] Saudi-Arabien, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater havde på forhånd lovet den iranske præsident, at de ikke ville lade USA bruge deres luftrum til at angribe Iran.[13]

Reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Hjemlige reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

En meningsmåling foretaget i USA i perioden 28. februar 2026 til 1. marts 2026 viste, at 27 % af voksne amerikanere støttede angrebet, 43 % var i mod, mens 30 % ikke svarede. Blandt republikanske vælgere hed tallene 55 %, 13 % og 32 %, men de blandt demokratiske vælgere hed 7 %, 74 % og 19 %.[14]

Internationale reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Danmarks statsminister Mette Frederiksen kalder det iranske styre for "ondskabens selv", men også, at man endnu ikke kan "konkludere noget som helst", mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen kaldte det for en "nødvendig operation".[15] Ursula von der Leyen (formand for Europa-Kommissionen) og Antonio Costa, der er formand for det Europæiske Råd, at situationen er "bekymrende", og at de opfordrer til, at man overholder international lovgiving. EU's udenrigschef Kaja Kallas kalder situationen for "farlig", mens FN's generalsekretær fordømmer angrebene.[15] De franske, tyske og britiske ledere udtalte i en fælles erklæring blandt andet, at de "fordømmer iranske angreb på lande i regionen på det kraftigste".[15] Frankrigs præsident Emmanuel Macron har indkaldt FN's Sikkerhedsråd til et hastemøde, fordi "konflikten har alvorlige konsekvenser for international fred og sikkerhed".[9][15] Næstformanden for det russiske sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, "beskyldte USA for at have brugt sine atomforhandlinger med Iran som et dække over militære operationer", mens Kinas udenrigsministeriun appellerer om "et øjeblikkeligt stop for militære aktioner".[15] Den norske udenrigsminister Espen Barth Eide udtalte, at angrebet af i strid med international lov.[15] Hizbollah fordømte angrebet og kaldte det et "åbenlys krænkelse af international lov og FN-pagten".[15]

Nedskydning af fly

[redigér | rediger kildetekst]

3. april 2026 (langfredag) blev et amerikansk jagerfly (et F-15E (en)) skudt ned syd for Isfahan.[16] De to ombordværende lod sig skyde ud af flyet, hvorefter de landede hvert sit sted, kun bevæbnet med en pistol.[16] Piloten blev fundet og fløjet ud af en helikopter, der blev beskudt af iranerne.[16] Det andet besætningsmedlem var en våbensystemsofficer, der søgte væk var landingsstedet blødende og såret.[16] Iranerne havde udlovet en dusør på et beløb, der svarer til 380.000 danske kroner til dem, der kunne finde vedkommende.[16] CIA forsøgte undervejs at bilde iranerne ind, at personen var blevet fundet, men han blev først fundet næste dags morgen.[16] Der blev brugt 155 fly i redningsaktionen, og fly, helikoptere og soldater blev spredt syv forskellige steder i Iran for at skjule vedkommendes position.[16] Vedkommende var ude af Iran om søndagen (påskedag), to dage efter nedskydningen.[16]

Våbenhvile

[redigér | rediger kildetekst]

8. april (dansk tid) blev det offentliggjort, at der med Pakistan som mægler er indgået en våbenhvile mellem USA og Iran gældende i to uger.[17] Aftalen gælder i hele regionen, men ifølge Israel ikke i Libanon.[17] USA's præsident Donald Trump havde på forhånd truet med et endnu et angreb på Iran, hvis ikke der var kommet en aftale om en genåbning af Hormuzstrædet inden kl. 8. april 2026 kl. 02.00, dansk tid.[17] Ifølge Trump har USA modtaget en tipunktsplan fra Iran, der skaber et "brugbart grundlag for forhandlinger", der skal afsluttes i de efterfølgende to uger.[17]

Trump kalder det en betingelse for våbenhvilen, at der sikres passage gennem Hormuzstrædet.[17] Iran udtaler, at passage gennem strædet vil blive sikret "gennem koordinering med den iranske hær", men at "krigen ikke er slut", og at de kun stopper sine forsvarsaktioner al den tid "uprovokerede angreb mod Iran stoppes".[17]

Begge parter kalder våbenhvilen for en sejr.[17] Parterne er blevet inviteret til forhandlinger i den pakistanske hovedstad Islamabad 10. april 2026.[17]

Irans tipunktsplan

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge iransk tv indeholder planen (der ikke er offentliggjort) krav om, at krigen skal indstilles i Irak, Libanon og Yemen og for krigen mod Iran. Alle andre konflikter i regionen skal også stoppes. Planen indeholder også et krav om genåbning af Hormuzstrædet, inklusive en protokol og betingelser derfor. Der skal desuden ydes fuld erstatning til iransk genopbygning, samt ophævelse af alle sanktioner mod landet. Der skal desuden frigives iranske aktiver, som er blevet indefrosset i USA. Iran forpligter sig desuden til ikke at anskaffe sig atomvåben.[17]

Planen er hverken blevet bekræftet af USA eller Pakistan.[18]

Økonomiske reaktioner

[redigér | rediger kildetekst]

Efter offentliggørelsen af våbenhvilen begyndte prisen på olie og diesel at styrtdykke.[19] Det forventedes, at olieprisen i de efterfølgende dage ville falde 10-15 %.[19] Prisen faldt fra 110 til 95 amerikanske dollar for en tønde olie, da våbenhvilen blev annonceret.[19] Pga. ødelagt olie-infrastruktur i regionen forventes priserne på olie dog ikke at komme ned på niveauet fra før krigen.[19]

Meldingerne om våbenhvile fik også aktiekurserne til at stige i hele verden.[20] C25-indekset steg med 2 % umiddelbart efter børsåbningen, mens de er steget 3-5 % i Asien.[20]

Forhandlingerne i Islamabad

[redigér | rediger kildetekst]

Forhandlingerne mellem parterne foregår i Pakistan med værtslandet som mæglere, fordi landet har samarbejdsrelationer med både USA og Iran, foruden Kina. Sidstnævnte har fået Iran til at deltage i forhandlingerne, mens Pakistan har fået USA til forhandlingsbordet.[21]

Forhandlingerne, der foregik på Serena Hotel i den pakistanske hovedstad Islamabad, startede med indledende drøftelser fredag 10. april 2026, men selv forhandlingerne fandt sted dagen efter.[5][22] I den amerikanske delegation var USA's vicepræsident J.D. Vance, den særlige udsending Steve Witkoff (en) og Trumps svigersøn Jared Kushner (en).[5] I den iranske delegation deltog formanden for det iranske parlament, Mohammad Baqer Qalibaf, og landets udenrigsminister Abbas Araghchi.[22]

Forhandlingens emner var Hormuzstrædet, spørgsmålet om atomkraft, krigsskadeerstatninger, ophævelse af sanktioner og at afslutte krigen.[22]

Efter 21 timers forhandlinger meddelte J.D. Vance, at det ikke var lykkedes parterne at komme til enighed.[23] Forhandlingen blev foretaget ud fra nedenstående tipunktsplan.[23] Amerikanerne ville have iranerne til at opgive enhver tanke om at udvikle atomvåben, men at de kan få lov til at bruge atomkraft til fredelige formål. [23] I forbindelse med forhandlingerne var der udkommanderet op mod 10.000 soldater og politifolk, for at sikre gennemførelsen af Forhandlingerne. Området omkring vigtige regeringsbygninger og ambassader blev erklæret "rød zone" og man erklærede "lokal helligdag" med det formål at begrænse folks bevægelsesfrihed.[5]

Forhandlingerne blev fulgt af ca. 100 journalister, mens befandt sig i Jinnah Convention Centre overfor Serena Hotel.[22]

Økonomiske konsekvenser af krigen

[redigér | rediger kildetekst]

En rapport skrevet af FN's udviklingsprogram vurderede i slutningen af marts 2026, at 4,1 mio. iranere risikerer at ryge under fattigdomsgrænsen som følge af krigen.[24] Luftangreb i tusindvis har desuden fordrevet mennesker fra deres hjem.[25] De amerikanske og israelske luftangreb have primo maj 2026 ifølge CNN ødelagt 23.000 fabrikker og andre virksomheder, mens den israelske minister for arbejde og social sikkerhed, Gholamhossein Mohammadi, udtaler, at krigen har kostet en mio. mennesker deres arbejde og at afledte effekter har kostet en million yderligere deres arbejde.[26][27]

Pga. krigens udbrud har den iranske regering lukket for det normale internetet og prøvet at erstatte det med et andet og mere overvåget internet, men det fungerer ifølge iran-analytiker Misha Zand ikke ordentligt, hviket har fået folk til at miste deres indtægter, især kvinder.[28] Irans handelskammer udtaler, at landets økonomi mister 30-40 mio. dollar dagligt pga. manglende internet.[28] Inflationen i landet var i april 2026 steget fra ca. 50 % i 2025 til 72 %, hvilket er det højeste niveau siden 2. verdenskrig.[29][30] De første to måneder af krigen søgte 147.000 personer om arbejdsløshedsforsikring, hvilket var tre gange tallet for hele 2025.[31]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 Nyheder, DR (28. februar 2026). "LIVE: Israel og USA er gået i krig med Iran". DR. Hentet 28. februar 2026.
  2. 1 2 Oxenbøll, Emma Amalie (28. februar 2026). "USA og Israel indleder angreb på Iran". DR. Hentet 28. februar 2026.
  3. 1 2 3 4 5 "Se Trumps tale: USA har indledt omfattende angreb i Iran". Politiken - Den levende avis. 28. februar 2026. Hentet 28. februar 2026.
  4. ↑ "Iran bekræfter forsvarsministers og stabschefs død". politiken.dk. 1. marts 2026. Hentet 1. marts 2026.
  5. 1 2 3 4 Astrid Bigum Kristensen (10. april 2026). "Pakistan lægger grund til intense forhandlinger om fred i Mellemøsten". Fyens.dk. Hentet 12. april 2026.
  6. ↑ Nu bliver USA ramt i nakken af en aluminiumsboomerangNu bliver USA ramt i nakken af en aluminiumsboomerang. Søren Astrup på politiken.dk hentet 31. marts 2026
  7. ↑ Jensen, Emil Vincent Sarrouw (28. februar 2026). "53 døde på pigeskole, skriver iransk nyhedsbureau". nyheder.tv2.dk. Hentet 28. februar 2026.
  8. ↑ "Se kortet: Meldinger om angreb og eksplosioner i flere lande efter Iran-angreb". Politiken - Den levende avis. 28. februar 2026. Hentet 28. februar 2026.
  9. 1 2 Jensen, Emil Vincent Sarrouw (28. februar 2026). "Khamenei vil holde tale inden længe, meddeler iransk stats-tv". nyheder.tv2.dk. Hentet 28. februar 2026.
  10. 1 2 Jensen, Emil Vincent Sarrouw (28. februar 2026). "Angreb er ulovlige, siger Irans udenrigsminister". nyheder.tv2.dk. Hentet 28. februar 2026.
  11. ↑ Sorgenfri Kjær, Jakob (1. marts 2026). "Irans præsident: »Åben krigserklæring mod muslimer«". politiken.dk. Hentet 1. marts 2026.
  12. ↑ Larsen, Niels Ivar (28. februar 2026). "Trump bekræfter angreb på Iran: »Større kampoperationer« er i gang". Information. Hentet 28. februar 2026.
  13. 1 2 3 4 "»Det næste angreb vil blive langt værre«, advarer Trump. Afslører han også USA's begrænsninger?". Politiken - Den levende avis. 2. februar 2026. Hentet 28. februar 2026.
  14. ↑ Just one in four Americans say they back US strikes on Iran, Reuters/Ipsos poll finds (amerikansk engelsk), 1. marts 2026, hentet 12. april 2026
  15. 1 2 3 4 5 6 7 Heiselberg, Emilia (28. februar 2026). "Overblik: Sådan reagerer det internationale samfund på angrebene i Mellemøsten". politiken.dk. Hentet 1. marts 2026.
  16. 1 2 3 4 5 6 7 8 Lassen, Lauge Jung (7. april 2026). "Sådan hentede USA nødstedt besætningsmedlem ud fra Iran". DR. Hentet 8. april 2026.
  17. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Christensen, Caroline (8. april 2026). "OVERBLIK: Iran og USA indgår to ugers våbenhvile, der inkluderer sikker passage gennem Hormuzstrædet". DR. Hentet 8. april 2026.
  18. ↑ Ørregaard, Jeppe (8. april 2026). "Fredsforsker: Både USA og Iran kan sælge våbenhvileaftale som en sejr". DR. Hentet 8. april 2026. Indholdet er ikke bekræftet af hverken USA eller mægleren Pakistan
  19. 1 2 3 4 Prakash, Thomas (8. april 2026). "Analytiker: Olieprisen falder her til morgen, men krigen har medført varige ændringer". DR. Hentet 8. april 2026.
  20. 1 2 Nielsen, Søren (8. april 2026). "Danske aktier stryger i vejret". DR. Hentet 8. april 2026.
  21. ↑ Mehri, Xenia Holm (10. april 2026). "USA og Iran til forhandlinger i Pakistan: 'Pakistan har opbygget relationer til begge parter'". DR. Hentet 12. april 2026.
  22. 1 2 3 4 "100 journalister venter stadig på nyt i Iran-forhandlinger". Kristeligt Dagblad. 12. april 2026. Hentet 12. april 2026.
  23. 1 2 3 Trolle, Jakob Slyngborg (12. april 2026). "Korrespondent efter frugtesløse forhandlinger: Uret tikker for Trump". DR. Hentet 12. april 2026.
  24. ↑ Heiselberg, Emilia (3. maj 2026). "Iranere har ikke råd til basale indkøb". Politiken: 11. Ifølge en rapport, som FN’s udviklingsprogram (UNDP) udgav i slutningen af marts, risikerer 4,1 millioner mennesker at ryge under fattigdomsgrænsen som følge af krigen
  25. ↑ Heiselberg, Emilia (3. maj 2026). "Iranere har ikke råd til basale indkøb". Politiken: 11. Rapporten påpeger desuden, at de fysiske skader forårsaget af de tusindvis af luftangreb har skabt omfattende fordrivelser.
  26. ↑ Heiselberg, Emilia (3. maj 2026). "Iranere har ikke råd til basale indkøb". Politiken: 11. mere end 23.000 fabrikker og virksomheder blevet ødelagt
  27. ↑ Heiselberg, Emilia (3. maj 2026). "Iranere har ikke råd til basale indkøb". Politiken: 11. Det har kostet mindst en million job. (...) afsmittende virkninger har drevet yderligere en million mennesker ud af arbejde
  28. 1 2 Heiselberg, Emilia (3. maj 2026). "Iranere har ikke råd til basale indkøb". Politiken: 11. I over to måneder har Iran været uden internet, fordi regeringen har lukket det
  29. ↑ Heiselberg, Emilia (3. maj 2026). "Iranere har ikke råd til basale indkøb". Politiken: 11. I 2025 var den gennemsnitlige årlige inflation i Iran omkring 50 pct.
  30. ↑ Heiselberg, Emilia (3. maj 2026). "Iranere har ikke råd til basale indkøb". Politiken: 11. I april 2026 nåede inflationen (...) 72 pct. – det højeste niveau siden Anden Verdenskrig.
  31. ↑ Heiselberg, Emilia (3. maj 2026). "Iranere har ikke råd til basale indkøb". Politiken: 11. I 2026 har 147.000 personer ansøgt om arbejdsløshedsforsikring (...) de seneste to måneder, hvilket er omkring tre gange så mange som i hele 2025.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Irankrigen&oldid=12273774"