Russell Group
Russell Group er en selvvalgt organisation af 25 offentlige forskningsuniversiteter i Storbritannien: Gruppen har hovedkvarter i Cambridge og den blev etableret i 1994 for at kunne repræsentere medlemmernes interesser, særligt overfor Regeringen og parlamentet. Den blev inkorporeret i 2007.[1] Medlemmerne bliver ofte betragtet som værende Storbritanniens bedste universiteter, men dette er også blevet udfordret.[2]
I 2016 havde Russell Groups medlemmer modtaget tre-fjerdedele af alle forskningsbevilliger i Storbritannien.[3] Russell Groups medlemmer udstedte 60% af alle ph.d.-grader i Storbritannien.[3] I Research Excellence Framework fra 2021 stod universiteter fra Russell Group for 65% af alt verdensledende forskning udført i Storbritannien, og 91% af Russell Groups forskning blev vurderet til at være verdensledende eller internationalt fremragende.[4] I Teaching Excellence and Student Outcomes Framework-vurderingen (TEF) fra 2023 af de 20 engelske Russell Group universiteter fik syv guld (35%) og 13 sølv (65%). Dette kan sammenlignes med gennemsnittet, på 128 højere uddannelsesinstitutioner, hvor 29% fik guld, 62% sølv og 9% bronze.[5] Uddannede personer fra disse universiteter har 61% af alle jobs i Sotrbritannien, som kræver en unviversitetsgrad, på trods af kun at udgøre 17% af alle dimmitender.[6][7]
Russell Group har navn efter