Skjold
For alternative betydninger, se Skjold (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skjold)
Et skjold har til opgave at afværge modstanderens slag. Som regel holdes skjoldet i hånden. Det er umuligt at datere det første skjold, men vi ved, at man fra antikken til den sene middelalder har brugt det som en fast del af kampudrustningen. Et skjold er en enkel maskine, som har en omvendt kileeffekt og en impulstidsspredende virkning. Effekten af den omvendte kileeffekt er at spidse tings kraft over et lille areal, spredes via det stive skjold til håndens og armens knogler. Den impulstidsspredende virkning skyldes skjoldets masse: Skjoldet har i dag skiftet karakter og kan ses som udrustning for bl.a. politistyrker.
De tidligste skjolde
[redigér | rediger kildetekst]Skjolde blev lavet af træ eller huder og er dermed let nedbrydelige. De skjolde, man kan se hos naturfolk i Afrika, er videreudviklede af antikkens skjolde.
Fund i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Det første fund i Danmark er af skjoldbuler (den halvkugle af jern, der sidder midt på skjoldet og beskytter bærerens hånd). Herfra kan man kun gisne om størrelse og udseende af selve skjoldet. I 2008 er der fundet et intakt skjold i Slagelse. Det måler 80-90cm i diameter. Man mener det stammer fra slutningen af 900 tallet.
Skjold som vigtigt våben
[redigér | rediger kildetekst]Man ved, at skjolde har været en vigtig del af udrustningen på slagmarken i oldtiden. Men romerne gjorde skjoldet til det ultimative defensive våben. Deres skjold (scutum) udvikledes fra runde og ovale til rektangulære skjolde. De var store nok til at en mand kunne skjules bag skjoldet. Samtidig buede overfladen, så pile, slag og andre angreb kunne bøje af uden at overføre den samlede angrebskraft til skjoldet. Den mest kendte brug af skjolde fra den græske æra ses i angrebstaktikken "phalanx", som består af en hær i geled i en firkantet formation. Under angreb kunne "phalanxen" danne en skjoldborg (testudo i romersk krigsførelse), som kunne sikre, at fremrykning kunne foregå, selv om formationen blev overdænget med pile og sten. Phalanxen og især skjoldborgen var frygtet.
Skjoldborgen er gjort kendt og populær i tegneserien "Asterix og Co" , hvor man ser romerske formationer danne en skjoldborg.
I dansk historie
[redigér | rediger kildetekst]Skjolde blev brugt flittigt af nordiske vikinger. Hver kriger dekorerede sit eget skjold, eller det bar stammens farver. På den måde kunne man se, hvem der var ven, og hvem der var fjende på slagsmarken.
Skjoldene var lavet af en slags brædder og kunne være overtrukket med dyrehud. I midten var skjoldbulen, der var lavet af jern. På bagsiden af den var et håndtag til at holde skjoldet med. Der har også været en rem på indersiden hvor skjoldet kunne spændes på underarmen tæt ved albuen, eller en skulderrem så skjoldet kunne bæres på skulderen. Nogle skjolde fra vikingetiden har også en jernrem i stil med et tøndebånd på omkredsen, der gav yderligere styrke. Hvor meget jern der har været på skjoldets yderside har nok været afhængig af den enkelte krigers styrke. Fundene er begrænsede til en mængde skjoldbuler. Vikingeskjold var helt runde.
Vikingeskibe og langbåde er tit gengivet med skjolde langs rælingen, men der er ikke beviser for det. Hvis vikinger har haft skjoldene på siden af skibet, kan det have flere årsager. Såfremt hver krigers skjold var unikt, ville man kunne se hvem der sejlede med skibet, og det kunne muligvis også være en måde at vise, at en kriger var faldet (hvis hans skjold ikke var på plads ved hjemkomsten). Det kan også have haft den praktiske grund, at når en langbåd blev sejlet op på kysten, var skjoldene lige ved hånden, når krigerne sprang over bord og angreb.
Skjoldets bemaling
[redigér | rediger kildetekst]De skjolde, der er fundet, bærer spor af farve. Heraf udvikledes middelalderens heraldik. Heraldik benyttes i dag i bl.a. byvåben og våbenskjolde.
Indfødte amerikanere
[redigér | rediger kildetekst]
Prærieindianere
[redigér | rediger kildetekst]Skjolde som klippekunst
[redigér | rediger kildetekst]I Writing-On-Stone Provinspark, Alberta, ses mange figurer med næsten kropsstore skjolde indridset i sandstenene af forskellige prærieindianere.
To steder i Montana, Bear Gulch og Atherton Canyon, er 1024 skjoldbærere gengivet som klippekunst fra omkring år 1500-1600 og fremefter. Mere end 800 af de tilnærmelsesvis runde skjolde har individuelle designs i form af f.eks. cirkler, kors, fugle, lyn eller slanger, bjørne og bjørnespor.[1]
Skjolde i 1700 - og 1800-tallet
[redigér | rediger kildetekst]Før hestens udbredelse på prærien i 1700-tallet brugte indfødte fodkrigere svært gennemtrængelige og næsten kropsstore skjolde.[2]

Et mindre skjold af skind lavet af krigere på prærien i 1800-tallet var ofte skabt på baggrund af en vision, dog ikke nødvendigvis krigerens egen.[3] Dets evne til at beskytte ejermanden beroede især på dets tillagte magiske egenskaber og mindre på skjoldets evne til fysisk at stoppe en pil eller kugle.[4] Visse skjolde siges dog at kunne have modstået et pileskud.[5] Ikke sjældent tog krigeren kun det bemalede skinddække eller en hellig genstand fra skjoldet med på et togt. Andre satte deres lid til en lille og let kopi af deres tungere og mindre håndterlige skjold.[4]
Da skjoldet var en hellig genstand, skulle ejeren gerne overholde visse tabuer tilknyttet specielt det.