Swing
| Swing | |
|---|---|
| Stilistisk oprindelse: | Ragtime, Dixieland jazz, New Orleans jazz, big band, blues |
| Kulturel oprindelse: | i 1990'erne i USA |
| Afledte former: | Traditional pop, jump blues, bebop |
| Undergenrer | |
| Swing revival | |
| Fusionsgenrer | |
| Electroswing | |
| Regionale scener | |
| Western swing | |
Swingmusik er en stilart inden for jazz, som udviklede sig i USA i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne. Den blev landsdækkende populær fra midten af 1930’erne. Swing repræsenterer den mest berømte periode i jazzens historie som underholdningsgenre, før fremkomsten af moderne jazz.[1] Swingbands havde som regel solister, der improviserede over melodien inden for et fast arrangement. Den dansevenlige swingstil hos big bands og orkesterledere som Fletcher Henderson og Benny Goodman var den dominerende form for amerikansk populærmusik fra 1935 til 1946, en periode kendt som swingæraen, hvor folk dansede Lindy Hop. Verbet "at swinge" bruges også som et rosende udtryk for spil, der har et stærkt groove. Blandt swingæraens bigband-ledere findes Benny Goodman, Duke Ellington, Count Basie, Jimmie Lunceford, Cab Calloway, Benny Carter, Jimmy Dorsey, Tommy Dorsey, Earl Hines, Bunny Berigan, Harry James, Lionel Hampton, Glenn Miller og Artie Shaw.

Via 78-grammofonplader spredte budskabet sig, og swing-musikken var populær på danserestauranter.
Til swing dansede man oprindeligt swing-dansen Lindy Hop (også kendt som Jitterbug), der siges at stamme fra Harlem, New York – en vild dans der som den første introducerede akrobatiske variationer hvor herren og/eller damen udfører nærmest akrobatiske stunts i forbindelse med dansen.
I takt med at musikken udviklede sig i 50'erne og 60'erne blev den originale swing-dans erstattet af Jive, Rock'n'Roll og til sidst moderne "Jitterbug", der i Danmark ikke har meget at gøre med den originale Jitterbug fra 30'erne.
I 90'erne gik en retro-bølge gennem USA hvilket skabte fornyet interesse for den traditionelle swing-musik samt en række "neo-swing" bands med ny musik der swinger – eksempelvis Big Bad Voodoo Daddy og Royal Crown Revue. I Skandinavien nåede denne bølge først frem ved årtusindeskiftet, og i dag er interessen for swing-musik og swing-dans i Danmark stærkt stigende.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Elisabeta Campău-Firtescu, ,,Jazzul anilor 1940 în spațiul nord-american", Editura Artes, Iaşi, 2025, s. 70
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- http://www.swingdans.dk Arkiveret 27. september 2020 hos Wayback Machine